tirsdag den 24. september 2013

Italiensk inspirerede Mafia kager

I dag kommer et længe ventet indlæg.. Fra min side. Jeg havde denne kage i marts til kærestens nevø's nonfirmation.
Der var Mafia-tema og italiensk inspireret mad, så kagerne skulle selvfølgelig passe ind i det univers.

Det blev til 2 forskellige kager med forskelligt fyld, begge smurt op med svejtsisk chokolade marengssmørcreme. De blev betrukket med fondant blandet med marcipan og pyntet med fondant pistoler, en cigar, en blød hat, en slips og dollars.

Den ene kage består af 2 lækre og fyldige chokolade kage bunde, også kaldet "Devils food cake" med en tiramisu mousse imellem. Den anden kage består af 1 chokolade kage bund, 1 vanilje lys kage bund og citron mousse imellem.




 Mafia kager

Kage 1 med chokolade bunde og tiramisu mousse

Chokolade kage (3 stk. bunde)
(fra Martha Stewart)

Ingredienser:
500 gr. usaltet blødt smør
130 gr. kakao pulver
270 ml. varmt vand
270 ml. creme fraiche
500 gr. hvedemel
1,5 tsk. natron
3/4 tsk. salt
675 gr. sukker
6 æg
1,5 tsk. vanilje ekstrakt

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 150 C. varmluft

  1. Smør og beklæd 3 stk. 23 cm. sprinforme med bagepapir, smør igen og drys med kakaopulver. Stil til side.
  2. Rør kakao sammen med det varme vand (som har været oppe at koge) indtil det er en ensartet masse, pisk creme fraiche i. Lad det køle af.
  3. Rør mel sammen med bagepulver, natron og salt.
  4. I en skål, (standmixer brug paddel) pisk smør og sukker hvidt og luftigt på medium hastighed, ca. 4-5 min. Tilføj æg, en af gangen, medens du pisker. Skrab eventuelt siderne ned. Tilføj vanilje.
  5. Pisk på lav hastighed, tilføj først halvdelen af melet, så kakao-blandingen og afsluttende melet. Pisk indtil det er blandet godt sammen.
  6. Fordel dejen, ligeligt imellem de 3 forme. Du kan bruge håndklæde-metoden for at sikre at kagerne er lige efter bagning. *
  7.  Bag i ovnene i 45-50 minutter, indtil en tandstik el. lign. kommer ren ud. Er kagen ikke lige, læs længere nede.**
  8. Lad kagerne køle af på en rist i springformen, efter 15 minutter, kan du tage kagerne ud af formen og lade dem køle af på risten med toppen nedad. Brug altid en tallerken el. lign. hvis du skal vende kagerne, så de ikke knækker. 


* Håndklæde-metode. Klip et håndklæde i ca. 10 cm. bredde på den lange led. Så du ender ud med lange stykker håndklæde. Gør stykket vådt og vikl det rundt om din springform inden bagning.
Se billedet nedenfor.

**Hvis kagen, på trods af dette, ikke er i niveau efter bagning, kan man "trykke" den flad når den er varm og lige kommet ud af ovnen. Brug et rent viskestykke og pres ligeså blødt ned på kagen, der hvor den er ujævn, så den bliver jævn.


Tiramisu Mousse

Ingredienser:
240 ml. mascarpone
180 gr. sukker
60 ml.  varm brygget kaffe f.eks. nespresso
2 æggeblommer
240 ml. piskefløde
6 blade husblas

Fremgangsmåde:
  1. Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 10 minutter.
  2. Træk husblassen op af vandet, vræng vandet fra og læg husblassen i den varme bryggede kaffe. Rør rundt indtil den er opløst.
  3. Pisk mascarpone sammen med sukker, kaffe/husblas og æg.
  4. Pisk fløden stiv i en anden skål.
  5. Vend fløden i din mascarpone blanding. Lad moussen sætte sig i 5 minutter.
Moussen kan også serveres alene, som dessert, med lidt reven chokolade og 1 ladyfinger i hver. I så fald skal husblassen undlades.

Nu skal kage 1 samles.



Som på billederne.
  1. Læg choko-bunden på den overflade den skal serveres på, alternativt kan den ligges på en fast rund pap kage-underdel som kan købes til formålet.
  2. Spænd springformen rundt om kagen.
  3. Fyld din tiramisu mousse på, fordel den jævnt og glat den ud.
  4. Læg choko-bund på toppen. 
  5. Stil kagen køligt i minimum 2 timer.
Note! Bundende kan med fordel halveres, således at der er 4 bunde. Så får du 2 lag creme og 4 bunde.



Kage 2 med 1 chokolade bund, 1 lys bund og citronfromage


Vanilje lys kage bund
(inspiration fra bakingdom)
1 kage bund

Ingredienser:

2 æg
60 ml. mælk
1 tsk. vanilje ekstrakt
125 gr. hvedemel
175 gr. sukker
1 tsk. bagepulver
1/2 tsk. salt
112 gr. usaltet smør


Fremgangsmåde:

Varm ovnen på 150 C.

  1. Smør 1 23. cm sprinform, beklæd den med bagepapir, smør igen og drys med mel.
  2. Pisk æg sammen med mælk og vanilje ekstrakt.
  3. I en skål, rør mel, sukker, bagepulver og salt sammen. 
  4. Mens du pisker, tilføj smørret i tern, indtil at dejen bliver "sandet".
  5. Tilføj nu halvdelen af ægge blandingen, pisk ved middel hastighed, indtil dejen er luftig og godt blandet.
  6. Tilføj den sidste ægge blanding, pisk ved lav hastighed til dejen er jævn. Pisk så i 20 sek. ved høj hastighed.
  7. Hæld dejen i formen, bag i ovnene i ca. 40-45 minutter, du kan bruge håndklæde-metoden for at sikre at kagerne er lige efter bagning. *
  8. Bag i ovnene i 45-50 minutter, indtil en tandstik el. lign. kommer ren ud. Er kagen ikke lige, læs længere nede.**
  9. Lad kagen køle af på en rist i springform, efter 15 minutter, kan du tage kagen ud af formen og lade den køle af på risten med toppen nedad. Brug altid en tallerken el. lign. hvis du skal vende kagen, så den ikke knækker.

Citronfromage
(fra Karolines kogebog)

Ingredienser:

5 blade husblas
3 pasteuriserede æg
100 gr. sukker
1 tsk. fintrevet citronskal fra øko citron
1/2 dl. friskpresset citronsaft
4 pasteuriserede æggehvider


Fremgangsmåde:
  1. Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 10 minutter.
  2. Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps. 
  3. Træk husblassen op med det vand der hænger ved, smelt det over vandbad.
  4. Bland husblas med citronsaft og skal og rør den i æggesnapsen.
  5. Pisk hviderne til skum.
  6. Vend æggeviderne i æg og citronblandingen. 
  7. Lad citronmoussen sætte sig i ca. 5-10 minutter.


Nu skal kage 2 samles



Som på billederne.
  1. Læg den lyse bund på den overflade den skal serveres på, alternativt kan den ligges på en fast rund pap kage-underdel som kan købes til formålet.
  2. Spænd springformen rundt om kagen.
  3. Fyld din tiramisu mousse på, fordel den jævnt og glat den ud.
  4. Læg choko-bund på toppen. 
  5. Stil kagen køligt i minimum 2 timer.


Og så skal kagerne smøres op.

Svejtsisk Marengs Smørcreme
(fra Pyntekagen)

Ingredienser:
4 pasteuriserede æggehvider
250 gr. flormelis
1 knsp. salt
250 gr. blødt, usaltet smør

200 gr. smeltet, afkølet chokolade

Fremgangsmåde:
  1. Pisk æggehvider, sukker og salt sammen i en skål der står over vandbad. Pisk hele tiden og sørg for at vandet under i koger, men kun simrer, så æggehviderne ikke bliver for varme. 
  2. Når sukkeret er opløst, efter ca. 5-7 minutter, (test med en ske eller finger, der må ikke være flere sukker korn) Tages skålen af varmen.
  3. Pisk nu massen på middel-høj hastighed indtil du får en stiv marengs og skålen er kølig på ydersiden når du rører ved den. Det tager ca. 5 minutter.
  4. Hvis du bruger en køkkenmaskine, så skal du skiftes piskeriset ud med padlen. 
  5. Tilsæt smør i små tern, mens du pisker. Marengsen vil falde sammen og se skilt ud, men fortsæt bare med at piske, indtil smørret er indarbejdet og og du får en blød og jævn marengs creme.
  6. Tilsæt så den afkølede og smeltede chokolade, langsomt, (må ikke være for varm, så falder marengsen sammen, hvis det skulle ske, så stil marengsen på køl i 20 minutter og pisk igen) mens der piskes ved lav hastighed indtil cremen er blandet med chokoladen.


Nu skal kagen smøres op. Der er rigeligt med smørcreme, så pas på du ikke smører for meget på. Et tyndt lag som kun lige dækker er rigeligt. Se billedet nedenfor. 


Herefter kan kagen overtrækkes med fondant og pyntes med figurer. 



Jeg pyntede mine med: 
  • Dollars, hvor jeg malede på med grøn gele farve blandet med vand.
  • En cigar, som jeg rullede og brugte knust tørret hindbær som gløder.
  • Et slips, som jeg bandt som et almindeligt et.
  • Pistoler, hvor jeg fandt billeder på nettet og lavede en kopi heraf.
  • kugler, som blev lagt rundt om den ene kage i bunden.

Opskrift på fondant kan du finde her.

Du kan finde teknikker med hvordan du overtrækker med fondant på Sweet Wise Inc. youtube profil. Her er der flere udførlige videoer om at arbejde med fondant.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar