onsdag den 27. marts 2013

Sunde Påske Godter (Fudge bites)

I anledningen af påsken skal jeg til Sverige på familie besøg. Det meste af min familie bor derovre, så jeg glæder mig altid til at komme afsted.
Til påske er der - igen - så meget chokolade, kage, slik osv. Og må ærligt sige, at det godt kan blive lidt for meget for mig. Jeg elsker kager og chokolade, - meen nu er det ikke altid at det er lige godt for kroppen.

Så derfor fandt jeg frem til et alternativ til påske æggene, - som vel sagtens også kan formes som små æg :-)
Jeg har lavet en stor portion, - da de skal serveres til påskefest hos familien, og den ene halvdel spiser ikke almindeligt slik og kager, så disse er perfekte.
Og må sige, de er simpelthen så lækre. Jeg har længe været kæmpe fan af daddel/nødde snacks og disse er ingen undtagelse. Og de smager ligeså lækkert som en svampet brownie, seriøst! prøv dem.




Påske godter (fudge bites)
( fra chocolatecoveredkatie)
Ca. 40 stk.

Ingredienser:

150 gr. pekannødder
60 gr. mandler
75 gr. valnødder
525 gr. dadler
7 spsk. usødet kakao af god kvalitet
2 tsk. vaniljekorn

Fremgangsmåde:

I en foodprocessor, med S-bladet, hak nødderne til de er i små stykker. Tilæt dadler, kakao og vanilje og kør indtil massen begynder at hænge sammen.
Tril massen til små kugler og stil dem på køl i minimum 1 time eller frys dem i 30 minutter. De kan holde sig i lang tid i fryseren, så har du altid noget til den søde tand :-)

God Påske




Ingen kommentarer:

Send en kommentar