fredag den 25. januar 2013

Durumboller og -brød

Var på besøg hos min svigerinde for noget tid siden, hvor hun havde bagt nogle super lækre durum boller, siden der har jeg simpelthen været hooked på at skulle bage nogle selv.

Til nytår bagte vi durum brød til forretten, som var rigtig lækkert, men det havde ikke rigtig samme sprødhed, men stadig super lækkert og luftigt, takket være min kærestes gode overarme :-).
Så jeg fik spurgt min svigerinde efter opskriften, men desværre havde hun ikke en præcis opskrift, men mente at hun brugte æg.. Så jeg forsøgte mig frem og er rigtig tilfreds med resultatet. De blev så lækre, men vil forsøge mig at eksperimentere videre, vil super gerne have en sprødere skorpe næste gang. Så næste gang forsøger jeg mig med mere durummel og min bagesten.

*Opskriften er inspireret af lidt forskellig web-search. Da vi bagte til nytår, brugte vi følgende opskrift: durumbrød


Durumbrød

Durumbrød og boller
(1 lille brød og ca. 5 boller)

Ingredienser:

25 gr. gær
1 dl vand
2 dl mælk
1 æg
1 tsk salt
1 spsk. olivenolie
300 gr. durummel
300 gr. hvedemel


Fremgangsmåde:

Opløs gær i fingerlunt vand. Når gæren er opløst, tilføj mælk, æg, salt og olie. Pisk det hele godt sammen. Tilføj alt durummel og det meste af hvedemelet og ælt/rør. Her kan man med fordel bruge en bagemaskine med dejkrog. Når dejen er æltet godt, tilføj eventuelt mere hvedemel hvis dejen er for våd. Dejen skal være en smule klistret, men ikke hænge fast på fingrene hvis du rører ved den. *hvis der skal mere mel til, brug durummel.
Når dejen har fået den ønskede konsistens, så skal den æltes godt. Ca. 8-10 minutter på medium hastighed.
Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i 1 time.

Slå et brød op og form nogle boller og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad dem efterhæve 30 minutter på pladen.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Snit brødet som på billedet.
Bag dem i 20-25 minutter, bollerne skal have lidt mindre tid i ovnen end brødet. For at tjekke at de er færdig bagte, kan man banke på bunden, hvis det lyder "hult" er de færdigbagte.

2 kommentarer:

  1. Hej Pink Princess Bakings :-) jeg har nu prøvet dem 2 gange, den første portion blev lidt tør og manglede lidt salt, altså efter min mening :-) , så jeg valgte at 50 gr mindre hvedemel samt tilsætte 1 ekstra tsk salt. Jeg penslede med lidt minimælk og pyntede med havregryn, det blev fantastisk sprøde og lækre, men hævede til lidt fladere udsyn :-) mvh. Lise

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lise :-)
      Tak for din kommentar, - som du siger så er det meget en smagssag. Jeg forsøger ikke at tilsætte for meget salt, men har også vænnet mig til smagen uden.
      Men er glad for at du har fundet frem til en variation som er godt, - det er essensen i bagning, at kunne lege lidt med opskriften, så den passer til en selv :-)
      Mvh. Pink Bakings.

      Slet