torsdag den 4. oktober 2012

Quarktorte - German cheesecake

I dag har jeg langt om længe bagt min yndlings cheesecake. En kage jeg første gang bagte i hjemkundskab for 13 år siden og som ligesiden har været min absolutte favorit. En luftig, let men cremet sag med strejf af citron og vanilje. Yummmy.
Den skal prøves!




Quarktorte 
1, 28 cm springform

Ingredienser:
160 gr smør
260 gr sukker
6 æg
24 gr vaniljesukker (ca. 4 tsk)
1,5 pakke vaniljebuddingpulver
15 gr bagepulver (ca. 4 tsk)
1500 gr Kvark, fromage blanc
saft og evt skal fra en øko citron


(Jeg lavede en halv portion i dag, i en 19 cm springform)

Smør en springform og drys med mel. For den eventuelt med bagepapir.

  1. Pisk smør og sukker luftigt. 
  2. Tilføj æggene og pisk til de er inkorporeret. 
  3. Bland buddingpulver, bagepulver og vaniljesukker i en skål og hæld det i dejen, pisk godt.
  4. Tilføj citronsaft og eventuel skal og pisk på høj hastighed.
  5. Vend nu kvarken i dejen.
  6. Hæld dejen i formen og stil den i den kolde ovn. Tænd ovnen på 200 grader.
  7. Bag i en time, kagen vil være fugtig i midten. 
  8. Sluk ovnen og lad kagen afkøle i ovnen med lågen på klem. Dette forhindrer at kagen synker sammen i midten. 

Kagen kan serveres med flødeskum eller vaniljecreme og frisk frugt. Jeg plejer at purere nogle blåbær og hælde over. 
Man kan også tilføje bær til dejen, de lægges bare i bunden af formen inden dejen hældes i. Kirsebær, blåbær og rosiner er rigtig lækre.


God fornøjelse!

Lækker cremet og luftig kage.

Kagen, lige blevet færdig. Den vil synke lidt sammen.

Her er kagen sunket lidt sammen og er mere afkølet.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar